Pink Panther Medlemstur.

Turen går til Nimis Ladonia Sverige d. 1 – 2 Aug  2015

Deltagere : Brian og Lene – Stefan og Jette – Karsten og Rikke – og os Lone og Birger , inden havde vi fået afbud fra John og Helle og Sigi , det kan de godt ærgre sig over for det blev en minderig oplevelse.

Som aftalt startede vi mod Sverige kl.9.00  Lone og Rikke i Ford Focus og os andre på MC, vi ankom ca kl. 12.00 , 2 af hytterne var klar til os da vi kom den sidste lidt senere , hytterne er et kapitel for sig godt nok med 4 sovepladser i hver men så heller ikke absolut ikke plads til andet, små huse med et gavludhæng på ca 1,2 m med ca 2 m parallelt til genboen, og plads til biler imellem,  men vi fik hurtigt sat de 3 borde og bænke sammen til langbord .

Efter vi havde fundet ud af hvem og hvorfor skulle bo hvor og hvorfor, kørte vi tilbage til Høganæs for på vej herop havde vi jo kørt forbi nogle loppis og dem måtte vi da lige besøge, tror nok der blev handlet lidt, herefter på en fiske restaurant, og så kørte vi mod Nimis, turens egentlige mål.

Fra den øverste P plads går man først forbi en hjemstavns gård og cafe videre af den sparsomt mærkede sti for senere at dreje fra ned over klipperne, og vi der havde været der tidligere syntes ikke der plejer at være så langt derned men endelig kom vi til nedgangen, vi er nu ved ligesom en slags rør der som alt andet er lavet af drivtømmer af Wilkens, under hele nedturen møder vi ustanselig mennesker der er på vej op eller ned, man kravler i dette rør fra pind til pind, ind imellem meget ubekvemt, men vi kom alle ned i god behold, her nede er i forvejen en hel del mennesker der har taget frokosten med herned.

Her har Lars Vilks  op bygget  nogle høje tårne også af drivtømmer og ned af kysten nogle tårne af beton tror jeg., kun Brian var i nærheden af dem.

Vi opholder os ca 1 times tid hernede på de store sten, Brian viser os sit vovemod ved at kravle op på toppen af det højeste tårn der svejer lidt til siderne, vi andre vovede næsten ikke at se` på, men nu skal vi jo op igen, det er meget anstrængende og det koster en del pauser undervejs, vores selskab kom dog alle op igen, selv om bekymringerne fra bunden var store om at

nogenside må toppen igen.

Hjemme igen var vi alle undtaget Lone klar til en dukkert i pølen,( det var pisse lækkert ) og smagte ikke en gang af det.

Brian der jo var tovholder på denne tur havde jo tjek på hvad værd især skulle medbringe af mad osv. så gasgrillen blev tændt og en hærlig duft bredte sig i området, der var en del skjulte blikke på os, men de måte nøjes med duften, og så deres tørre pitzaer.

Det var umuligt at tømme vores lager af medbragt øl, selv om vi forsøgte. Efter maden spillede vi alle minnigolf  Brian vandt og Jette blev sidst. Stefan og Jette og vi Lone og mig delte hytte, så den stod på koncert det meste af natten. Brian og Lene Karsten og Rikke hver sin.

Om morgenen hentede Karsten morgenbrød. Vi var et par stykker der ikke gad køre til Kullen, men Brian og Lene skulle derop, så vi fulgte alle med, og tak for det skal de ha, det blev en rigtig god tur, Kullen sådan en dag, helt vindstille, og lang lang sigtbarhed er ubeskrivelig smuk, og det var en dejlig tur og tak igen til Lene og Brian.

Så nu gik det hjemad igen, Rikke , Lone  og Karsten ville efter færgen køre direkte hjem, men vi andre ville en tur over Gilleleje og spise fisk og så nord om Arresø hjem, da vi ankom til Gilleleje drejede jeg fra, og kørte hjem, vi havde 46 års bryllupsdag.

Her til slut, en stor tak til Brian der har presset på for denne tur, også til resten af selskabet, det var bare skide hyggeligt.

Med venlig hilsen Birger