Ugens fedeste minitræf fandt den 5-7 juni 2011 sted nær FAXE….

Der var Livebands om fredagen, med en uovertruffen leadguitarist – der var verdens bedste forplejning hele weekenden samt et fortrinligt vejr det meste af den…

Mange var inviteret …. Men ikke så mange kom !!

Ja ja vil den inkarnerede motorcyklist nok sige, alle ved at der ikke var en Kinamands chance for at få fuldt hus til et så ydmygt træf når Running Free holder træf samme week-end ganske få kilometer derfra…

Og ja det vidste den lille klan af skøre motorcyklister fra Atterup skam også – og hva så !   Vi har ingen klub – vi har intet klubhus – vi har ingen vedtægter og vi betaler ikke kontingent..

Til gengæld så har vi en masse gode venner som Suportere og HængAraund´s fortalte Benny..

Så dette træf var MC Atterup svar på de store klubbers økonomiske satsninger, og et tilbud til den motorcyklist der gerne ville hygge sig med ligesindede, men ikke rigtig gad dette store træf-ræs !

Fredag eftermiddagen havde set sine sidste timer da jeg iførte mig de sorte gummibukser oven på mine læderdrenge… Det var et usympatisk vejr – og jeg stolede ikke et øjeblik på at sluserne fra oven, ville lukke sig før jeg havde kørt mine 120 km …

Men det gjorde den – sluserne lukkede sig et lille stykke efter den Københavnske storkommune, og en næsten tør aftenluft kravlede indenbords i næseregionernes underste halvdel..

Radioen på cyklen spillede fed Rockmusik, og GPSéren sad om mine ører…

Så det bare afsted – vennerne ventede i den anden ende, og tanken var fyldt.

Velkommen Stampe – og hvis du lie sætter dig på den stol der er der Lasagne for alle pengene…       Den kolde øl kan du selv tage i køleren..

Det lille hyggetelt var næsten fyldt op med mennesker.. Og helt fremme var det store gear stillet op… Gearet bestod af et stort trommesæt, et par guitarer og en mikrofon, ud af hvilken der ville komme vellyd senere på aftenen…

De var pissegode.. Bandet uden navn – med en besætnings alder der nogenlunde matchede de opmødtes…          Altså ikke teenagere på deres første luftguitar..

Køleren blev flittigt brugt og den skønne mad gled gennem spiserøret, efterfulgt af de ingredienser der før var blevet hentet i køleren..

Udenfor var solen ved at gå ned, og nye gæster kom til..

Det nyindkøbte 45 sekunders telt, blev slået op – Tiden blev til et par minutters job, men en feed fornemmelse at ha teltet slået op næsten før man starter… God investering !

Efter en kold nat, med stjernehimlen trukket helt ned over næsen – og en sovepose der godt kunne være fjernopvarmet .. brød morgenen frem og rundstykkerne dampede varmt i takt med at de blev skåret over…

Fællestur blev der råbt fra den ene side af gården hvor vi opholdt os…Vi kører en fællestur og ender med at spise vores frokost på en nærliggende Golfbane…

Og som sagt så gjort… En fed lille tur i det blå, med sving på småvejene og fed fart på langsiden..        Lige ind til vi kom til opkørslen til Golfparkeringspladsen..

Uuuhh en af vennerne ramte håndbremsen på den grusbelagte parkeringsplads..

Tju Krash bum – en holdende bil blev den endelige stopklods for Suzukien, og efter 9 sting på Køge sygehus kunne den kvindelige chauffør smile igen..

Men ubehaget efter syningerne under hagen fortager sig ikke så hurtigt…

Cyklen så ikke så godt ud bag efter – den parkerede bil fik nogle knops, men chaufføren af den holdende bil, var nu mest interesseret i MC førerens velvære..

Ulykken endte godt, og om aftenen var det meste som det skulle være..

Hvem har dagens øl – og hvem har skærer for på det store fad af lækre T-bonesteaks..             Maden var udsøgt, ”selvom den var hjemmelavet”…

Sussi og Benny havde selv opdraget en stor tyr i deres baghave.

Slagtet den og havde derud af skåret kæmpebøffer, som før indtagelse blev sværtet over egen ild…

Gosh hvor var de gode – jeg kan slet ikke huske jeg nogensinde før har fået så store bøffer..

Et sandt madsvineri !! men gosh hvor var det guf…

Mere øl og diverse røg gennem halsrøret, og før man fik set sig om var den dag også gået..

Lørdagen blev til søndag – og forude ventede bare 120 kilometer..

Men først skulle Sussi kreaere morgenmaden og den sorte kaffe !

Det var sgu en god week-end, som nok sjældent kommer igen – men skulle der liste sig en invitation gennem brevsprækken på min PC – jamen så var det nok en overvejelse ekstra værd.

Nogle fine lange dage – med en masse rare mennesker…

tak for det………….. Stampe